Interiørscreens

Link til Tekniske Specificationer 

Interiørscreen er en videreudvikling af et almindeligt rullegardin, og bruges som et komfortgardin der dæmper lysindfaldet. Interiørscreens beskytter også delvist mod indtrængende solvarme, men hvis man har behov for effektivt at skærme for solvarme, bør der altid vælges en udvendig afskærmningstype. Hvor der arbejdes meget på PC vil en kombination af udvendig solafskærmning og indvendige interiørscreens give den bedste komfort.

Screen-dugen er transparent. Det giver mulighed for at bevare den visuelle kontakt til omgivelserne, når solafskærmningen er i brug. Der kan vælges mellem forskellige farver.

Interiørscreens kan monteres direkte på væg eller vinduesparti. Der er ligeledes mulighed for at indbygge dem i loftkonstruktionen hvis pladsforholdene tillader dette. Alt efter størrelsen på interiørscreenen kan der også tilvælges forskellige typer af dækkasser.

Oftes vil interiørscreens betjenes ved en indbygget motor som kan trække flere systemer ad gangen. I eksisterende byggerier kan der med fordel vælges en radiostyret motor, som ikke kræver at der trækkes kabler frem til betjeningstryk. Mindre systemer kan betjenes med drejestang eller kuglekæde.