Blendex´s historie

Blendex blev stiftet i 1960 af Jørgen Andreasen og Christian Jensen, der begge kom fra Dansk Rullegardin Industri, og de første produkter der blev fremstillet var da også rullegardiner og gardinstænger. Arbejdsfordelingen var klar, ingeniøren Christian fremstillede produkterne på værkstedet og montøren Jørgen pakkede dem i sidevognen på sin motorcykel og kørte ud og monterede produkterne hos kunderne, der dengang primært bestod af privatpersoner. 

Firmaet voksede stødt op igennem 1960´erne og i 1970´erne omfattede sortimentet de produkter vi kender i dag, nemlig screens, solskærme, lamelgardiner, persienner og markiser og kundegrundlaget var udvidet til også at omfatte virksomheder.

Virksomheden blev senere videreført af Jørgen Andreasens søn Tom Andreasen og i 2006 overtog Blendex daværende bestyrelsesformand  Jørgen Frost virksomheden. Fra 2012 er Blendex blevet en del af Fischer Group. 

Tilbage