Solafskærmning og lysforholdEn god solafskærmning forhindrer direkte solstråling, men tillader dagslyset at trænge ind i bygningen. Markiser Markiser dækker ca. halvdelen af vinduet og skærmer derfor for direkte sollys, samtidig med at de giver plads til det diffuse lys, som reflekteres fra genstande og bygninger. Når der ikke er direkte sollys kan markisen køres ind, og give plads for dagslyset. Screens Screenduge er transparente. De bevarer udsynet og kontakten med omgivelserne og tillader desuden 20 % lys at trænge igennem og oplyse bygningen. Solskærme Solskærme består af lameller, der diffuserer sollyset og de skaber derfor et godt dagslys inde i bygningen. Da solskærme er fastmonterede vil de dog give en større lysreduktion på overskyede dage, end mobile afskærmningstyper. |
![]()
Persienner Persienner reducerer solvarmen med op til ca. 90 %. Den aktuelle afskærmningseffekt for både lys og varme afhænger af lamellernes vinkel samt farve. Lyse persienner giver en højere afskærmningsfaktor end mørke, da lyset reflekteres bort fra bygningen. Persienner giver en god dagslyseffekt, da sollyset reflekteres fra den ene lamels overside til den anden lamels underside, og således diffuserer lyset. Persienner kan reguleres efter behov og køres op, når der ikke er direkte sol. |