FacadeorienteringBehovet for solafskærmning varierer afhængigt af facadens orientering mod solen. Generelt gælder følgende: Syd Sydligt orienterede facader er udsat for en stor solbelastning fra marts til september måned. Øst og vest På øst og vestligt orienterede facader er solbelastningen størst i juni og juli måned, hvor udetemperaturen samtidig er høj. Generelt får vest- og sydvestlige facader og rum den største belastning, da solstrålingen her er kraftigst. Desuden har solvarmen fra den østlige facade akkumuleret sig i bygningen og dennes akkumuleringsevne er opbrugt. Nord Nordligt orienterede facader er udsat for den mindste solbelastning. Men bygninger med store glaspartier kan dog alligevel have behov for solafskærmning på grund af en høj lysintensitet, der opstår som følge af reflektioner fra omkringliggende bygninger samt det generelle himmellys. |
Retningslinjer for solafskærmningSolskærme kan, afhængig af konstruktionen, anvendes ved alle facadeorienteringer. Både screens og persienner dækker hele vinduet, og denne form for solafskærmning er derfor velegnet til alle facadeorienteringer. Markiser er mest effektive når solen står højt på himlen og bør derfor primært anvendes til sydvendte facader. |