Blendex har fået ny direktør

Blendex A/S er en del af Fischer Group, og ansættelsen af ny administrerende direktør i virksomheden er et vigtigt skridt i hele koncernens udviklingsstrategi.
Med en bred erfaring fra byggebranchen er den 38-årige civilingeniør, Martin Pedersen, tiltrådt stillingen som ny administrerende direktør for Blendex A/S.
Ansættelsen af Martin Pedersen betyder, at Blendex’ tekniske chef, Peter Christensen, som til nu har stået for den daglige ledelse, indtræder i en koncernfunktion, hvor hans indsats skal styrke den voksende, internationale projektafdeling og dermed hele Fischer Groups konsolidering i Skandinavien.
Et andet fokuspunkt for koncernen er styringskonceptet, sunsync™, som vinder mere og mere indpas på det skandinaviske marked. Peter Christensen er hovedansvarlig for sunsync™ og skal nu være primus motor i videreudviklingen af det brugeroptimerede og skalérbare koncept.
Vil du kontaktes af en rådgiver?
Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 70 15 40 55.