Automatik & styring
Sunsync™ automatisk styring er med til at beskytte solafskærmningen og øger anlæggets samlede levetid.
Den rigtige styring er en forudsætning for en god, holdbar og energieffektiv solafskærmning. Når automatikken er korrekt sat op efter solafskærmningens og bygningens specifikke forhold kan den være med til at sikre anlægget imod overlast fra vejrliget. Samtidig understøtter den et behageligt indeklima og et reduceret behovet for kunstig belysning og mekanisk køling. De fleste solafskærmningsløsninger fra Blendex kan automatiseres. Med baggrund i vores mange års erfaring, har vi udviklet vores eget driftssikre styringskoncept, Sunsync™, der kan skaleres til det enkelte projekts behov.
Sunsync™ kan udveksle signaler med BMS-systemer, men etableres ofte som et selvstændigt anlæg med egen vejrstation af hensyn til vedligeholdelse og overvågning af driften. BMS-systemet modtager så data, som kan bruges på en fælles brugerflade. Den brugervenlige Sunsync™-serie spænder helt fra klassisk analog styring til de avancerede digitale styringer.
