Grøn og gylden arkitektur
Alene navnet CPH Highline klinger af store armbevægelser og ambitioner. Projektet har haft stort fokus på at skabe en iøjefaldende og eksklusiv arkitektur, samtidig med at man har arbejdet målrettet mod en høj DGNB-certificering.

November 2022
Det ikoniske kontorhus på Havneholmen er et arkitektonisk særsyn på vores breddegrader. Med en facade i zigzag-form, forskydninger, strækmetalbeklædte elementer og varierende højder er der noget levende, karakterfuldt og New York-agtigt over udtrykket ifølge Lars Overbeck, bygningskonstruktør og projektleder hos Holscher Nordberg Architecture and Planning, som står bag arkitekturen.
Han forklarer til FAOD, Forbundet Arkitekter og Designere, at:
”… elementerne har forskellige dybder, samtidig med at metallet ændrer karakter alt efter sollyset. Dermed veksler det mellem at være let gyldent til at være helt mørkt, hvilket skaber et fint spil i løbet af dagen.”
Desuden har man taget store hensyn til DGNB's certificeringskrav til bæredygtigt byggeri, hvilket har lønnet sig i en DGNB Guld-certificering. Blendex har bidraget til et optimalt indeklima med automatiserede og energieffektive screens til det 17.000 m2 store hus.
Lær mere om bæredygtigt byggeri og energieffektive screens HER