Solafskærmningen afhænger i høj grad af den bygning, det skal monteres på. Inden man lægger sig fast på en bestemt type solafskærmning, bør følgende faktorer derfor overvejes:

Bygningen udvendig

• Arkitekturen
• Facadens udformning
• Facadeorientering
• Antal etager (Jo højere et vindue er placeret, jo mere generende kan solen virke)
• Antal vinduer pr. rum og deres størrelse (Hvor meget lysindfald er nødvendigt)
• Åbner vinduerne udad eller indad
• Placering af nødudgange og redningsåbninger, der ikke må blokeres 
• Indfæstningsmuligheder - over vinduer eller på siden af vinduer
• Omkringliggende bygninger og vegetation, der kaster skygge på facaden eller kan skabe turbulens.
• Vind- og vejrforhold

Bygningen indvendig

• Hvor er der kontorer med egne vinduer
• Hvor er der kontorlandskaber med fælles vinduespartier
• Findes der flytbare vægge, der kan give behov for omgruppering af solafskærmningen (RTS)
• Er der fælleslokaler med behov for mørklægning
• Er der problemer med indkig dag/nat
   

Med optimal solafskærmning er det muligt at regulere varmeindtrængningen i en bygning og derved reducere behovet for køling og opvarmning samt brug af kunstigt lys. Undersøgelser viser, at virksomheder kan sænke deres energiforbrug med op til 10 procent, hvilket i sidste ende giver en markant besparelse på bundlinjen.

Om sommeren består udfordringen i at køle bygningen. Det gøres ved at regulere mængden af solvarme, der trænger ind i bygningen samt sprede den overskydende varme. Om vinteren gælder det om at opvarme bygningen. Det opnås ved at lade solens naturlige varme trænge ind i bygningen om dagen samt holde på varmen om natten.  

Disse udfordringer kan løses med Dynamisk Isolering. Dynamisk Isolering™ opnås ved at montere solafskærmning på facaden for at kontrollere og regulere den termiske udveksling. 
 
 

Forudsætningen for et optimalt indeklima er en professionel solafskærmning, der gør det muligt at regulere solens lys og varme. 

Et dårligt indeklima forringer virksomhedens konkurrenceevne, da medarbejdernes koncentrations- og arbejdsevne svækkes, og deres sygefravær øges.

Den optimale arbejdstemperatur ligger mellem 20 gr. C og 25 gr. C. Om sommeren kommer temperaturen let over dette niveau, og det er derfor vigtigt at minimere solens opvarmning af bygningen. Om vinteren falder temperaturen hurtigt, og her kan det være en fordel at udnytte den gratis solvarme. 

Dagslyset spiller også en stor rolle i et godt indeklima. Arbejdsrum skal, ifølge Arbejdstilsynet, have tilgang af dagslys, så rummene er velbelyste, uden at medarbejderne udsættes for blænding. 

For høje temperaturer fører til:

Nedsat arbejdsevne
Arbejdsevnen reduceres kraftigt ved selv små temperaturstigninger. Den ideelle arbejdstemperatur ligger omkring 20 gr. C. Når temperaturen stiger til 25 gr. C, reduceres arbejdsevnen med hele 20 procent, og når termometeret passerer 30 gr. C er arbejdsevnen så nedsat, at medarbejderne lige så godt kan gå hjem.

Svækket indlæringsevne
Børns og voksnes indlæringsevne påvirkes også af indeklimaet. Hvis temperaturen i et undervisningslokale stiger fra 20 gr. C til 27 gr. C falder læsehastigheden med 50 procent, læseforståelsen med 33 procent og additionsevnen med 22 procent. 

Flere fejl
Personer, der udsættes for høje temperaturer, får ringere koncentrationsevne og begår derfor flere fejl.  

Øget sygefravær
Når mennesker igennem længere tid udsættes for højere temperaturer end passende for arbejdsbyrden, slider det uforholdsmæssigt meget på kroppens reserver. De er derfor mere tilbøjelige til at pådrage sig fysiske og psykiske lidelser, hvilket i sidste ende resulterer i et højere sygefravær.
 

En god solafskærmning forhindrer direkte solstråling, men tillader dagslyset at trænge ind i bygningen. Det har betydning for det gode indeklima.

Markiser
Markisers evne til at skærme for solens lys og varme varierer efter markisens udformning og farve. Effekten svinger mellem 50 - 75 procent. Markiser dækker cirka halvdelen af vinduet og skærmer derfor for direkte sollys, samtidig med at de giver plads til det diffuse lys, som reflekteres fra genstande og bygninger. Når der ikke er direkte sollys, køres markisen ind og giver plads til dagslyset.

Screens
Screens køres op, når der ikke er brug for dem, så man får fuldt udbytte af dagslyset. I brug dækker dugen hele vinduet og nedsætter den direkte solstråling med op til 80 procent afhængig af dugtype og -farve. Screenduge er transparente, derfor bevarer de udsynet og kontakten med omgivelserne og tillader desuden 20 procent lys at trænge igennem.

Solskærme
Solskærme nedsætter den direkte solstråling med op til 90 procent. Den aktuelle effekt afhænger af montageretningen, afstanden mellem lamellerne samt disses størrelse og vinkel. Solskærme består af lameller, der diffuserer sollyset, og de skaber derfor et godt dagslys inde i bygningen. Da solskærme er fastmonterede, vil de dog give en større lysreduktion på overskyede dage, end mobile afskærmningstyper vil gøre.

Udvendige persienner
Persienner reducerer solvarmen med op til 90 procent. Den aktuelle afskærmningseffekt for både lys og varme afhænger af lamellernes vinkel samt farve. Lyse persienner giver en højere afskærmningsfaktor end mørke, da lyset reflekteres bort fra bygningen. Persienner giver en god dagslyseffekt, da sollyset reflekteres fra den ene lamels overside til den anden lamels underside, og således diffuserer lyset. Persienner kan reguleres efter behov.
 

Udvendige solafskærmningssystemer har forskellig vindstabilitet afhængig af størrelse og type. Vindstabiliteten måles efter EN 13561 og opdeles i disse klasser:

Vindklasse 0, <7,8 m/s
Vindklasse 1, 7,8 m/s
Vindklasse 2, 10,6 m/s
Vindklasse 3, 13,3 m/s
Vindklasse 4, 16,7 m/s
Vindklasse 5, 21 m/s
Vindklasse 6, 25,6 m/s

Vindstabiliteten for mobil afskærmning afhænger i høj grad af produktets højde/bredde-forhold. Klik på Dimensionering i menuen til højre. Normalt dimensionerede produkter kan som hovedregel anvendes ved vindklasse 2, med mindre andet er angivet i produktbladet.

Blendex anbefaler, at al udvendig solafskærmning styres af en vindsensor, placeret på hustaget, der måler vindstyrken og kører solafskærmningen ind ved høje vindstød. Afskærmningen skånes, og levetiden forøges markant.

Blendex’ egenproducerede zip-screens er blevet evalueret inden for de tre internationale, anerkendte certificeringsordninger BREEAM, LEED og DGNB.

Det er første gang i Danmark, at en solafskærmningsproducent og –leverandør således kan dokumentere, hvor mange point et solafskærmningsprodukt bidrager med til et bæredygtigt byggeri.

Opførelse, drift og senere nedrivning af bygninger kræver forbrug af rigtig mange ressourcer. Derfor er det helt afgørende, at bæredygtighed i alle detaljer er en grundsten i ethvert byggeri. Bæredygtighed handler ikke kun om energieffektivitet, men i lige så høj grad om trivsel, miljø og økonomi, og de tre certificeringsordninger DGNB, BREEAM og LEED baserer sig da også på disse områder.

Vi ønsker at bidrage til det ansvarlige byggeri og er meget tilfredse med, at vi nu kan tilbyde vores samarbejdspartnere den nødvendige dokumentation og dermed lette deres arbejde med at opnå certificeringsdiplomer i forskellige bæredygtige kategorier.

Kontakt os for dokumentation på 4448 0956 eller salg@blendex.dk

Fakta om certificeringer

BREEAM. Engelsk ordning. Tilpasset det enkelte lands og/eller de europæiske standarder. Bæredygtige byggerier bedømmes efter 10 kategorier: ledelse, sundhed og trivsel, energi, transport, vand, materialer, affald, arealforbrug og økologi, forurening og innovation. 

LEED. Amerikansk ordning. Tager udgangspunkt i amerikanske standarder. Relevant for virksomheder på det internationale marked. Certificeringen vurderer, udover energiforbruget, også bygningens placering, vandforbrug, materialevalg, indeklima, ledelse, affald og en række andre parametre.

DGNB. Tysk ordning. Danske Green Building Council har peget på DGNB, som det mest hensigtsmæssige system for danske forhold. Certificeringen er den mest vidtgående og vurderer på miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social- og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og lokaliseringskvalitet.

Vores erfaring har lært os, at man ofte glemmer en række punkter i forbindelse med projektering af solafskærmning.

Grænseområder
En af de største faldgruber er grænseområderne mellem de forskellige leverandører. Det er især vigtigt at få præciseret, hvilken leverandør der har ansvar for disse opgaver:

•    Boring af huller gennem facaden til motorkabler
•    rækning af ledninger til solafskærmningen
•    El-installation
•    Montering af relæbokse
•    Montering af betjeningstastaturer og følere
•    Tilslutning til CTS

Vindstabilitet
Ofte sælges vindfølsomme solafskærmningsprodukter uden den fornødne vægt i bundskinnen. Det betyder, at produktet bliver ekstra vindfølsomt og dermed ikke kan anvendes så ofte, som ønsket. Blendex tilbyder bundskinner i tre størrelser, så dette problem undgås. 

Nødudgange og redningsåbninger
Det er nødvendigt at tage højde for nødudgange og redningsåbninger ved projektering af solafskærmning. Man kan fx vælge at udforme solafskærmningen, så den ikke dækker det pågældende område, eller at indkalkulere et nødstrømsanlæg, så afskærmningen, automatisk eller manuelt, kan køres op i tilfælde af strømsvigt.

Det er altid hensigtsmæssigt af kontakte de lokale brandmyndigheder for nærmere information.
 

Energiomkostningerne reduceres
Med optimal solafskærmning er det muligt at reducere behovet for køling og opvarmning samt brug af kunstigt lys. Virksomheder kan sænke deres energiforbrug med op til 10 procent, hvilket giver en markant besparelse på bundlinjen.

CO2-forbruget reduceres
Udvendig solafskærmning regulerer på effektiv vis mængden af solvarme, der trænger ind og ud af en bygning. Man vil derfor opleve en markant besparelse i CO2-udledningen, da behovet for køling om sommeren og opvarmning om vinteren minimeres.

Sygefraværet falder
Når mennesker igennem længere tid udsættes for højere temperaturer end passende for arbejdsbyrden, slider det uforholdsmæssigt meget på kroppens reserver. De er derfor mere tilbøjelige til at pådrage sig fysiske og psykiske lidelser. Effektiv solafskærmning kan derfor medvirke til at sænke sygefraværet i en virksomhed.

Effektiviteten stiger
Arbejdsevnen reduceres kraftigt ved selv små temperaturstigninger. Den ideelle arbejdstemperatur ligger omkring 20 gr. C. Når temperaturen stiger til 25 gr. C, reduceres arbejdsevnen med hele 20 procent, og når termometeret passerer 30 gr. C er arbejdsevnen så nedsat, at medarbejderne lige så godt kan gå hjem. Ved høje temperaturer svækkes indlæringsevnen også, og der begås flere fejl.

Arbejdsmiljøet forbedres
Den rette valg af solafskærmning vil hindre blænding og refleksioner uden at reducere dagslyset i bygningen væsentligt. Det skaber et optimalt arbejdsmiljø og hjælper virksomheden med at overholde Arbejdstilsynets regler.