Miljøvaredeklarationer og certificeringer

Det bliver i stigende grad et krav at kunne sammenligne og dokumentere miljøpåvirkningen fra de materialer og produkter, man anvender i sit byggeri. Vi er glade for at kunne bidrage med EPD’er på vores produkter – EPD’erne kan downloades her.

Når bæredygtighed kan dokumenteres, kan den kontrolleres

Klimapåvirkning og miljøforhold dokumenteret
Bæredygtighed hos Blendex handler ikke om løfter og luftige begreber. Det handler om fakta. Vi stiller krav om kvalitet, holdbarhed og oprindelse til de materialer vi køber ind, og vi kan dokumentere, hvordan vores løsninger hjælper med at reducere energiforbrug i og klimaudledninger fra bygninger. Vi udarbejder produktdokumentation, tekniske data og EPD’er, der gør det nemt for rådgivere og bygherrer at indarbejde vores løsninger i byggeprojekter, der sigter mod høje bæredygtighedsstandarder og i certificeringsprocesser som DGNB og BREEAM.

Lang levetid og ansvarlig drift
Vi tænker bæredygtighed i hele værdikæden, fra produktion og montage til service og vedligehold. Når vi udvikler og rådgiver, er det med målet om løsninger, der holder. Alle vores produkter bliver produceret efter made-to-order princippet, hvilket betyder, at vi ikke producerer varer, som ikke bliver solgt. Det minimerer vores behov for lagerkapacitet til kun at omfatte råmaterialer. Vi tilbyder altid service, reparation og vedligeholdelse på både egne og andres løsninger. Og med materialer af høj kvalitet og produkter med lang levetid bidrager vi til en mere ansvarlig brug af ressourcer.

Fordi vi selv producerer, har vi desuden kontrol over energiforbrug og produktionsforhold og kan sikre høje standarder for præcision, kvalitet og sikkerhed. Det er med til at gøre os til en troværdig samarbejdspartner.

Designed for disassembly
Vores produkter er designede til at kunne adskilles i alle primære komponenter, hvilket gør det muligt at reparere og udskifte defekte dele, og dermed forlænge levetiden markant. Desuden muliggør det, at de forskellige primære materialefraktioner kan demonteres, sorteres og sendes til genanvendelse, hvis produktet engang skal bortskaffes.

Certificeringsordninger
Blendex kan levere dokumentation inden for flere typer af certificeringsordninger:

  • DGNB. Tysk ordning. Danske Green Building Council har peget på DGNB som det mest hensigtsmæssige system for danske forhold. Certificeringen er den mest vidtgående og vurderer på miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social- og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og lokaliseringskvalitet.
  • BREEAM. Engelsk ordning. Tilpasset det enkelte lands og/eller de europæiske standarder og internationalt anerkendt. Bæredygtige byggerier bedømmes efter 10 kategorier: ledelse, sundhed og trivsel, energi, transport, vand, materialer, affald, arealforbrug og økologi, forurening og innovation.
  • LEED. Amerikansk ordning. Tager udgangspunkt i amerikanske standarder. Relevant for virksomheder på det internationale marked. Certificeringen vurderer, udover energiforbruget, også bygningens placering, vandforbrug, materialevalg, indeklima, ledelse, affald og en række andre parametre.

Kontakt en rådgiver

Vi står klar til at yde professionel rådgivning, sparring og service med afsæt i netop dit projekt og din bygning. Udfyld formularen herunder eller send en mail til [email protected], og du hører fra os snarest.


Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf.: +45 44 48 09 56.