Charlottetårnet, København

0 / 0

Information
  • Bygherre

    H.S. Kryolitentreprise A/S

  • Arkitekt

    Lundgaard & Tranberg

  • Entreprenør

    CG Jensen A/S

  • Produkter

    626 stk. Rullegardin Plus

”Når man bygger et tårn inde midt i København, skal man også kunne se ud af vinduerne…”

Jernfrit glas og transparente rullegardiner fra Blendex sikrer udsynet fra Charlottetårnet.

Charlottetårnet rejser sig smalt og 16 etager højt på kanten mellem Østerbro og Nordhavn i København. Tårnet rummer 37 hotellejligheder, to på hver etage, samt fælles faciliteter. Fra hver lejlighed er der udsigt ud over byen fra tre sider.

Netop udsigten var et af kernepunkterne, da Lundgaard & Tranberg Arkitekter projekterede solafskærmningsløsningen, hvilket altid sker helt tidligt i designprocessen.

”Når man bygger et tårn inde midt i København, har den storslåede udsigt en høj prioritet. Derfor var det vigtigt for os at få det rene lys, uden farvning og forringelse, ind ad vinduerne. Lige så væsentligt er det, at gæsterne kan se ud uden at blive forstyrret af f.eks. skærme, lameller eller farvet solfilm,” siger konstruktør og partner Filip Heiberg.

Solstrålerne reflekteres hurtigt ud igen

Charlottetårnet rager 54 meter op over gadeniveau og for at skærme for solens lave stråler, er det nødvendigt, at afskærmningen går ned foran vinduerne. Arkitekterne kunne i princippet have valgt udvendig solafskærmning, som normalt er mest effektiv til at holde varmen ude. En automatisk, udvendig solafskærmning vil dog i 54 meters højde hurtigt blive udfordret af vinden.

Lundgaard & Tranberg valgte derfor en kombination af rullegardiner med en reflekterende belægning på bagsiden og 3-lags vinduer med jernfattigt glas.

”Vinduerne har stort set ingen farve i glasset og skærmer dermed heller ikke meget for solvarmen, som glas med solfilm gør. Solstrålerne vil godt nok trænge igennem glasset, men inden de omdannes til varme, vil de hurtigt reflekteres ud igen af rullegardinernes belægning. De valgte rullegardiner er desuden så transparente, at hotelgæsterne stadig kan skimte byen og nyde udsigten, selv når solafskærmningen er nede,” forklarer Filip Heiberg og tilføjer:

”Princippet er, at når der ikke er solfilm og dermed modstand i glasset, vil en solstråling, der let kommer ind, også let kunne reflekteres ud af rullegardinernes bagside. I øvrigt er solafskærmningen koblet op på bygningens CTS, så den automatisk kører ned, når solen står på. Gæsterne kan til enhver tid selv køre rullegardinerne op, hvis de vil nyde udsigten.”

Produkter i denne løsning

Flere referencer