
Kirkebjerg Søpark
Information
Bygherre
AKF Koncernen
Projekt
Svanemærket boligbyggeri
Produkter
Standardskodder med FSC-certificerede trælameller
Kirkebjerg Søpark er et boligområde i Brøndbyvester, som blandt andet rummer et svanemærket boligbyggeri, hvor arkitektur, funktion og omtanke for klima og miljø går op i en højere enhed. Projektet er udviklet med fokus på sunde boliger, godt indeklima og et arkitektonisk udtryk, der spiller naturligt sammen med omgivelserne.
Rådgivning fra idé til løsning
Blendex har rådgivet hele vejen fra idé til færdig løsning og bidraget til at sikre en solafskærmning, der både understøtter byggeriets arkitektoniske vision og de høje krav til bæredygtighed, som følger med svanemærkningen.
Til de svanemærkede boliger i Kirkebjerg Søpark har Blendex leveret sin nyeste standardskodde med FSC-certificerede trælameller. Skodderne er en stilren og holdbar løsning, der fuldender facadens arkitektoniske udtryk og matcher bygningens øvrige materialevalg.
Komfort og energieffektivitet
Skodderne kan leveres med motorisering og fuldautomatisk styring, hvilket gør det nemt for brugerne at regulere lysindfald og varmeindtrængning efter behov. Samtidig bidrager løsningen til at reducere overophedning og understøtter energieffektiv drift.
Projektet er et godt eksempel på, hvordan et grønnere byggeri kan gå hånd i hånd med skabelsen af attraktive boliger, og vi er glade for at være en del af et projekt med så stort et fokus på bæredygtighed.







