Skolen i Peter Vedels Gade

0 / 0

Information
  • Bygherre

    Københavns Kommune

  • Entreprenør

    N. H. Hansen & Søn A/S

  • Rådgivende arkitekt

    Sweco Architects A/S

  • Produkter

    Faldarmsmarkiser System 110S, Sunsync™ 240

Historisk skolebygning med nye faldarmsmarkiser

Som led i Københavns Kommunes energirenoveringer er Skolen i Peter Vedels Gade blevet udstyret med specialfremstillede faldarmsmarkiser fra Blendex. Den effektive solafskærmning er med til at skabe et sundt og behageligt indeklima til gavn for både elever og personale.
Den historiske skolebygning fra 1928 har flere karakteristiske facadedetaljer, hvilket stillede særlige krav til monteringen. Solafskærmningen er derfor fastgjort med specialbeslag, der både tager hensyn til bygningens æstetiske udtryk og skåner det oprindelige murværk. 

Tidløs, stilren og funktionelt moderne
Markiserne er udført med lakerede, rustfri stålkomponenter og runde profiler i farver, der matcher vinduesrammernes unikke farvesætning. På den måde understøtter og forstærker solafskærmningen bygningens oprindelige arkitektur og tidstypiske detaljer.
Markisernes konstruktion er udviklet med fokus på både funktionalitet og æstetik. Armene har en særlig bøjning, som får dem til at lægge sig parallelt med facaden, når markisen er kørt ind. Når markisen er i brug, bidrager bøjningen til effektiv solafskærmning med forbedret vindstabilitet. Samtidig er forbommen integreret i en løbegang i dugen, hvilket giver markisen et mere diskret og tekstilt udtryk. 

Effektiv energirenovering
I Blendex sætter vi en ære i at bidrage til ansvarlige renoveringsprojekter, hvor bevaring prioriteres frem for nedrivning. Samtidig er det vigtigt at skabe et godt indeklima i gamle bygninger. God udvendig solafskærmning sænker risikoen for overophedning og bidrager dermed til øget komfort og et reduceret behov for energitung køling.  

Produkter i denne løsning

Flere referencer