
Ullerød Kirke
Information
Projekt
Restaurering og udbygning
Arkitekt
Kjaer & Richter A/S
Rådgivende ingeniør
Jørgen Nielsen A/S og Martin Funch ApS
Entreprenør
Jakon A/S
Produkter
Blendex faste og bevægelige solskærme med vertikale lameller
Ullerød Kirke er tegnet af den danske 1900-tals arkitekt Ulrick Plesner. Set udefra er kirken en beskeden bygning og ser man bort fra klokkestablen, ligner den ikke en traditionel kirke. Men når man kommer indenfor, åbner rummet sig imidlertid i både højden og dybden.
I forbindelse med en nænsom restaurering og udbygning af Ullerød Kirke har Blendex leveret en solafskærmningsløsning, der falder godt i tråd med bygningens arkitektoniske helhed. Det historiske og det moderne mødes i et udtryk, hvor funktion og æstetik er afstemt med respekt for kirkens særlige karakter.
Solafskærmning som en del af facaden
Man har valgt de lidt utraditionelle men karakteristiske solskærme med både faste og bevægelige vertikale lameller. Facadelamellerne træder visuelt i karakter og understøtter kirkens arkitektur, samtidig med at de giver facaden en robust og rolig udstråling.
Funktion, dagslys og diskretion
De bevægelige lameller giver mulighed for at regulere balancen mellem dagslys og skygge og bidrager til et behageligt indeklima i kirkens rum. Mod syd er de dynamiske lameller styret af vores eget styringssystem, Sunsynctm, for at sikre optimale lysbetingelser. Samtidig er der anvendt faste lameller i udvalgte områder, hvor behovet for diskretion er særligt vigtigt, og hvor indkig ønskes begrænset.
Kombinationen af faste og regulerbare lameller gør det muligt at tilpasse løsningen præcist til bygningens forskellige funktioner og behov.
Ullerød Kirke er et godt eksempel på, hvordan solafskærmning kan spille en central rolle i arkitekturen og samtidig skabe komfort, diskretion og visuel sammenhæng i både eksisterende og nye bygningsdele.







