Service & Reparation - Et kerneområde for Blendex
Blendex sætter en ære i at levere kvalitetsprodukter, uanset om det er solafskærmning, mørklægning eller interiørscreens.
- Selv de bedste produkter bør dog løbende efterspændes, smøres og justeres for at sikre en høj driftsikkerhed og en lang levetid
- Professionel service og reparation er et af Blendex’ kerneområder
- Vi servicerer og reparerer alle typer og mærker af solafskærmning over hele landet
Egen service- & reparationsafdeling
Vi har egen montageafdeling med teknikere, der alle har en stor viden om vores solafskærmningsløsninger. De ved, hvordan de skal håndtere ”byggetolerancer” og kan foretage mindre tilpasninger under montagen. Samspillet mellem produktion og montage er afgørende for et godt slutprodukt og forlænger løsningens reelle levetid. Vores teknikere tager sig også af reparation af markiser, udvendige persienner, screens og alle vore andre produkter.
Egen el-afdeling
Vi foretager gerne tilslutningen af solafskærmningen til el-nettet samt udfører relaterede opgaver. Du behøver således ikke entrere med flere forskellige leverandører, men kan nøjes med én samarbejdspartner.
Uanset om det er Blendex eller en anden leverandør, der udfører tilslutningen af vores solafskærmningsløsninger, vil vores el-afdeling, efter montage og tilslutning, efterse det færdige produkt, foretage en finjustering af styringen og udfylde en indkøringsrapport. Først herefter er vi klar til at aflevere projektet.
5 gode grunde til at indgå en serviceaftale
- Du får ingen ubehagelige overraskelser. Med en Blendex serviceaftale kender du dine årlige omkostninger til service og vedligehold. Hvert år giver vi dig et estimeret bud på levetiden for duge og andre sliddele.
- Vi husker for dig. Når du indgår en serviceaftale med Blendex, skal du ikke selv huske at bestille service på din solafskærmning. Aftalen vil indgå i vores faste planlægning, derfor kan du altid være sikker på et årligt eftersyn og dermed en driftssikker solafskærmning.
- Du kan være tryg. Ved det årlige serviceeftersyn kan du være sikker på at møde de samme serviceteknikere, som ved, hvordan virksomhedens solafskærmning fungerer.
- Vi er altid lige i nærheden. Vores service- og automatikafdelinger er landsdækkende og har stor kapacitet. Vi har egen produktion og dermed hurtig og effektiv levering.
- Du bevarer reklamationsretten. Kun hvis du har en fast aftale om service, kan du være sikker på at bevare din reklamationsret.
Download vores servicebrochure
Kontakt Blendex´ serviceafdeling
T: 4435 0356
E: service@blendex.dk
KLIK PÅ DET EMNE, DU VIL LÆSE MERE OM HERUNDER
Serviceaftale
Med en serviceaftale kan du være sikker på at dine systemer bliver efterset og vedligeholdt, derfor anbefaler vi altid, at du laver en fast aftale.
Vi tilpasser gerne vores serviceaftaler til den enkelte kunde. Typisk indebærer en serviceaftale periodiske besøg af en af vore serviceteknikere, der efterser jeres afskærmningssystemer og afprøver funktionaliteten. Men en aftale kan indeholde alt fra arbejdstid og materiale, udvidede garantier ved årligt vedligeholdelse, til at vi stiller fast en kontaktperson til rådighed.
Under hvert servicebesøg gennemgås som hovedregel disse punkter:
- Afprøvning af motorer
- Afprøvning og justering af endestop
- Afprøvning af automatikkomponenter (sol-, vind-, regn- og temperaturvagt)
- Kontrol af duge/lameller/persienner for skader
- Kontrol af lejer
- Kontrol af fastgørelser
- Kontrol af endetappe i bundlister
- Visuel kontrol af overfladeskader på aluminium
Efter hvert servicebesøg udarbejdes en rapport over sliddele, der bør udskiftes og eventuelle anbefalede reparationer, samt et prisoverslag. Vi går ikke i gang med arbejdet, før vi er enige om prisen og forløbet.
Download vores servicebrochure
Kontakt Blendex' serviceafdeling
T: 4435 0356
E: service@blendex.dk
Serviceeftersyn
Ud- og indvendige solafskærmningsløsninger udsættes dagligt for vind og vejr samt almindelig slitage fra brugerne. Blendex anbefaler derfor, at man jævnligt får efterset solafskærmning, mørklægning og interiørscreens, så eventuelle småskader opdages i tide. Derved mindskes risikoen for driftstop, sikkerheden øges, og den samlede levetid forlænges.
Vores landsdækkende serviceafdeling er altid klar til at efterse dine systemer, uanset årgang og fabrikat. Dette kan enten ske i form af en fast serviceaftale eller som enkeltstående besøg.
Download vores servicebrochure
Kontakt Blendex' serviceafdeling for et tilbud
T: 4435 0356
E: service@blendex.dk
Tilkaldeservice
Vi har mulighed for at efterse og fejlrette dine systemer på stedet. I tilfælde af større skader afmonterer vi systemet for at reparere det på vores værksted. Vi kan foretage alle former for reparationer, metalbearbejdning, svejsning- eller udskiftning af duge, malerreparationer mv.
Vores erfarne og kompetente servicekoordinator fordeler og prioriterer servicesagerne, så alvorlige fejl altid afhjælpes først.
Download vores servicebrochure
Kontakt Blendex' serviceafdeling
T: 4435 0356
E: service@blendex.dk