Markiser - Gode muligheder for udsyn
Markiser er en klassisk og elegant form for solafskærmning. Markiser skærmer for det generende direkte sollys og giver samtidig plads til det reflekterende lys fra omgivelserne. Derved skabes et godt dagslys inde i bygningen, hvilket er afgørende for et godt indeklima.
Markiser dækker som hovedregel kun for den øverste halvdel af vinduet og giver derfor gode muligheder for udsyn, selv når solafskærmningen er i funktion.
Blendex leverer alle typer af markiser til alle slags bygninger. Markiser er især velegnede ved udadgående og sidehængte vinduer, da disse som regel stadig vil kunne åbnes på klem, når solafskærmningen er i brug. Designet er enkelt og klassisk.
Blendex-markiser fås med forskellige dækkasser og dugkvaliteter og -farver, så det er muligt at vælge et design, der passer præcist til bygningens arkitektur. Vi udvikler også gerne helt nye løsninger, hvis behovet afviger fra vores standardsystemer.
Vælg den rette markise
Faldarmsmarkiser
Faldarmsmarkiser danner en skærm, der står ud fra facaden. Armlængden bestemmes ud fra vinduets højde og den ønskede afskærmningsfaktor, men er som hovedregel halvdelen af vindueshøjden og kan maksimalt være 1,5 meter. Ved øst- og vestvendte facader bør armlængden øges eller forbommen sænkes, så markisearmens vinkel er over 90 grader for at undgå blænding. Faldarmsmarkisen har en enkel og solid konstruktion, hvor armenes indbyggede fjedre og vægten i forbommen gør løsningen vindstabil og holder dugen stramt udspændt.
Markisolette
En markisolette er velegnet til meget høje vinduer, da den fungerer som en screen øverst og en markise nederst. Markisoletten er den mest stabile markisekonstruktion og reducerer, sammenlignet med en traditionel markise, lysindfald fra siden. Denne type er samlet set en mere effektiv solafskærmning ved alle facadeorienteringer. Markisoletter kan leveres med forskellige armlængder, dog er det maksimale udfald 1 meter.
Terrassemarkiser
Terrassemarkiser kan have et næsten vandret udfald fra facaden og anvendes derfor ofte til overdækning af terrasser eller foran butiksvinduer. Med et udfald på op til 4 meter er terrassemarkiser velegnede ved stort set alle facaderetninger. Markisen har en selvbærende konstruktion og de meget kraftige armfjedre gør, at terrassemarkisen kan anvendes i alle positioner og indstilles med stor nøjagtighed.
Sidemarkiser
Sidemarkiser kan være et supplement til terrassemarkisen, hvis man ønsker læ for vinden eller vil afskærme for indsyn. Sidemarkisen monteres på en lodret væg og gulvstanderen på et hårdt underlag, herefter sættes dugen fast.
Markiser med motorer
Blendex anvender overvejende motorer fra Somfy til styring af markiser. Alle motorer er lydsvage, driftssikre og godkendte efter europæiske standarder. Motorerne betjenes trådløst eller med kontakter. Vi giver 5 års garanti på alle motorer.
brochuren herunder og læs mere.