: 7833
 : 3449
 : 3450
 : 3451
 : 3452
 : 1142
 : 1143
 : 3454

Skodder - Æstetisk solafskærmning

På baggrund af vores erfaringer fra solskærme og screens, har vi udviklet vores eget standardprogram af vindstabile skydeskodder.

Systemet er baseret på en aluminiumsramme, og lamellerne kan bestå af træ fra en bæredygtig produktion eller aluminium.

Lamellerne kan sidde frit på rammen, eller der kan være en udvendig ramme, der afslutter hele elementet. Lamellerne fungerer ved at reflektere eller absorbere solens stråler, så disse ikke trænger gennem vinduet og opvarmer bygningen. Derved sikres et godt indeklima uanset vejrforhold, og man vil opleve en betragtelig reduktion i energiforbruget til ventilation og klimaregulering. 

Blendex’ skodder kan let integreres i en bygnings design. Vi har et stort udvalg af lameludformninger, men vi kan også tilvirke unikke profiler.

Skydeskodder leveres som standard el-betjente og tilsluttes eventuelt automatisk styring baseret på sol- og temperatursensorer samt tidsure. Herved opnår man en fuldstændig automatisering af skodderne, og brugerne behøver ikke at besvære sig med at betjene dem. Alternativt kan man betjene mobile skodder manuelt.

Udover skydeskodder tilbyder Blendex også skodder fastmonteret på en oplukkelig vinduesramme eller skodder som prydelementer, fastmonteret på facaden.

Samarbejde om specialdesigns

Vi samarbejder gerne om specialdesign af skodder, både manuelle og motoriserede med f.eks. glas- eller kobberlameller, strækmetal samt udspændt screendug.