C.W. Obel Ejendomme

0 / 0

Information
  • Bygherre

    C.W. Obel Ejendomme

  • Produkter

    57 stk. Zipper 125 og Sunsync™ 240-styring

Historiske rammer med ny, moderne solafskærmning 

På Christianshavn ligger Langebrogade 3, en markant erhvervsejendom med mere end 100 års historie. Bygningerne blev opført i 1912-1913 som pakhuse for sukkerraffinaderiet Phønix og er siden blevet restaureret og ombygget flere gange. I dag danner bygningerne ramme om en moderne flerbrugerejendom.  

Som en del af den seneste renovering har Blendex leveret 57 zip screens med Sunsync-styring. De nye, automatiske screens har erstattet manuelle screens med drejestang og giver dermed bygningens brugere en mere tidssvarende og intelligent regulering af dagslys og varmeindfald. Det understøtter et behageligt indeklima i de moderniserede kontormiljøer. 

Med respekt for det oprindelige 

Bygningens historie har været tænkt ind i renoveringen. C.W. Obel Ejendomme har energioptimeret ejendommen med fokus på at bevare dens oprindelige arkitektoniske udtryk, og de har efterfølgende opnået DGNB Drift Platin, den højeste certificering i kategorien.  

Blendex har leveret og monteret de nye screens i samarbejde med tømrerfirmaet T&K Enterprise ApS, der blandt andet har stået for udskiftning af vinduer og indvendig renovering. Det har krævet tæt koordinering, så solafskærmningen kunne integreres som en naturlig del af det samlede projekt. 

Resultatet er en moderne solafskærmningsløsning, der løfter funktionaliteten i en bygning, hvor historien stadig er tydeligt til stede. 

Produkter i denne løsning

Flere referencer