: 3168
 : 3169
 : 3170
 : 3171
 : 3172

Indvendig solafskærmning

Indvendig solafskærmning bruges primært som supplement til den udvendige solafskærmning, for at forhindre blænding fra skarpt lys samt til mørklægning.

Interiørscreens

Udover at hindre blænding afviser interiørscreens op til cirka 65 procent af solens varmestråler.

Blendex fremstiller selv alle interiørscreens og har derfor mulighed for at levere screens i mål og udseende, der passer til det enkelte projekt.

Interiørscreens har en enkel konstruktion, som kan anvendes i alle rum. Med sine smalle profiler og kompakte design er interiørscreens let at passe ind i både nye og eksisterende byggerier. Screenen kan monteres i en niche, på vinduesrammen, på væggen eller indbygges i loftkonstruktionen og kan således let indpasses i undervisningslokaler, restauranter, hoteller, på kontorer og i offentligt byggeri.

Dugen er normalt transparent, hvilket giver mulighed for at bevare den visuelle kontakt til omgivelserne, når solafskærmningen er i brug. Vi har et stort udvalg af duge, som alle er transparente. Det er også muligt at vælge mellem forskellige tæthedsgrader og farver.

Mørklægning

Blendex har udviklet et effektivt og fleksibelt mørklægningskoncept, som tilpasses til den konkrete opgave. Vi producerer selv systemerne.

Man skelner mellem to typer af mørklægning, regulær mørklægning, hvor 100 procent af lyset udelukkes eller lysdæmpning, hvor sidelys tillades. Afhængig af formålet med systemet, kan det konstrueres med forskellige dugfarver.

Mørklægning af undervisningslokaler, teatre og biografer kræver lystæthed. Derfor er vores system udstyret med sort dækkasse, sort dug og dybe, sorte side- og bundsluser. Til mere moderat lysdæmpning, fx i forbindelse med anvendelse af audio-visuelt udstyr, kan man vælge duge og dækkasser i farver, som er tilpasset det øvrige interiør.

Mørklægningen kan udføres horisontalt, vertikalt eller diagonalt, og til afskærmning af enkelte vinduer, større glaspartier og ovenlys.


Vores indvendige solafskærmning omfatter

Interiørscreens – Solafskærmning med godt udsyn

Mørklægning – Til alle formål
 

 

Se nogle af vores projekter med indvendig solafskærmning

Restaurant Silo – Interiørscreens

Nordeas hovedsæde – Interiørscreens

Copenhagen International School – Interiørscreens og mørklægning

Teater S/H – Mørklægning

Øksnehallen – Mørklægning